Hvad er virksomhedspant?
Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan pantsætte virksomhedens til enhver tid ejede aktiver, som er opregnet i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3. Denne form for pant kaldes virksomhedspant (Den juridiske vejledning G.A.3.2.2.1.3.11.2). Pantsætningen forhindrer ikke, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles som led i virksomhedens regelmæssige drift (§ 47 c, stk. 1). Virksomhedspant er en måde at stille sikkerhed for en hæftelse på, fx for et lån.
Tinglysning
For at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås i god tro med pantets ejer, og mod retsforfølgning skal virksomhedspant tinglyses i personbogen (§ 47 c, stk. 2). Hvis pantet bygger på et skadesløsbrev, kan det ikke overdrages. Der er tinglysningsafgift ved tinglysning, se tinglysningsafgift. Virksomhedspant og fordringspant (§ 47 d) kan ifølge vejledningen ikke tinglyses på samme pantsætter samtidig.
Hvilke aktiver kan indgå?
Opregningen i § 47 c, stk. 3, er ifølge vejledningen udtømmende og omfatter otte kategorier:
- kundetilgodehavender (privatretlige fordringer fra kreditsalg af varer og tjenesteydelser),
- varelagre (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer; se varelager),
- fabriksnye motorkøretøjer (ikke længere når de er registreret),
- driftsinventar og driftsmateriel,
- drivmidler og andre hjælpestoffer,
- besætning,
- immaterielle aktiver,
- registrerede motorkøretøjer.
Fast ejendom kan fx ikke omfattes af virksomhedspant. Offentligretlige krav, som et negativt momstilsvar, er heller ikke omfattet.
Forbehold
Opslaget gengiver Skatteforvaltningens vejledning om tinglysning og inddrivelse. Gældende gebyrbeløb, prioritetsregler og pantsætningens detaljer (kategoriernes nummerering og afgrænsning) er ikke gennemgået fuldt; se vejledningens afsnit E.B.4.3.3 og G.A.3.2.2.1.3.11. Lovteksten på retsinformation.dk kunne ikke tilgås. Dette er ikke rådgivning.