Hvad er en regnskabsklasse?
Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i fire regnskabsklasser efter § 7 — jo større virksomheden er, jo mere omfattende krav stilles der til dens årsrapport (flere noter, revisionspligt, koncernregnskab osv.).
- Klasse A: Virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt gør det.
- Klasse B: Små virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport.
- Klasse C: Mellemstore og store virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport.
- Klasse D: Statslige aktieselskaber samt virksomheder med kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked (fx børsnoterede selskaber).
Størrelsesgrænserne (§ 7, stk. 2)
En virksomhed hører til klasse B (små virksomheder), hvis den højst overskrider to af følgende tre grænser på balancetidspunktet i to på hinanden følgende regnskabsår:
- Balancesum: 55 mio. kr.
- Nettoomsætning: 111 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: 50
Overskrides mindst to af disse grænser, men ikke to af de følgende, hører virksomheden til klasse C (mellemstor):
- Balancesum: 195 mio. kr.
- Nettoomsætning: 391 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: 250
Overskrider virksomheden to af klasse C's grænser, hører den til den store del af klasse C. Disse grænser gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere (forhøjet ved lovændring vedtaget 2. maj 2024).
Hvorfor det betyder noget
Regnskabsklassen afgør bl.a., om virksomheden skal lade årsrapporten revidere, om den skal udarbejde et koncernregnskab, og hvor mange noteoplysninger der kræves. En fejlagtig klassificering kan betyde, at en virksomhed enten mangler lovpligtige oplysninger i sin årsrapport eller bruger unødige ressourcer på krav, den slet ikke er omfattet af.