Hvad er lønindeholdelse?
Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver gælden ved, at der via skattekortet indeholdes en procentdel af skyldnerens A-indkomst (Den juridiske vejledning G.A.3.1.2.1.1). Reglerne findes i gældsinddrivelseslovens § 10, og lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel. Det er alene restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan træffe afgørelsen.
Hvilke krav kan inddrives?
- Efter § 10, stk. 1 kan fordringer omfattet af gældsinddrivelsesloven – med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger – inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet fremgår af lovens bilag 1. Bilag 1 angiver de fordringstyper, der ikke kan inddrives på denne måde.
- Der kan kun træffes afgørelse for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (§ 10, stk. 2). Fordringshaveren overdrager typisk fordringen, når betalingsfristen er overskredet, og den sædvanlige rykkerprocedure er gennemført.
- Kravene skal samlet udgøre mindst 100 kr. inklusive renter, gebyrer og omkostninger (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 15).
- Selv om der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse.
Hvilken indkomst kan der indeholdes i?
Lønindeholdelse sker i skyldnerens beregnede eller godskrevne A-indkomst – fx løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme og provision (kildeskattelovens § 43, stk. 1). Der gælder bl.a. disse afgrænsninger (G.A.3.1.2.3):
- Der kan ikke lønindeholdes i A-indkomst, der er beskattet efter kildeskattelovens § 48 E (forskerskatteordningen).
- For visse indkomsttyper nævnt i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 kan der kun ske begrænset lønindeholdelse med faste afdragsprocenter.
- Der kan ikke lønindeholdes i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.
Hvordan fastsættes procenten?
Lønindeholdelsen er en procentdel af A-indkomsten reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2). Myndigheden fastsætter først en afdragsprocent ud fra skyldnerens betalingsevne efter tabeltrækket i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og omregner den til en lønindeholdelsesprocent, så den passer til det trækgrundlag, A-skatten beregnes af (G.A.3.1.2.5). Ved en nettoindkomst under lavindkomstgrænsen, og for skyldnere der udelukkende modtager indkomst omfattet af § 17, er afdragsprocenten 4 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og 3 for skyldnere med forsørgerpligt over for børn.
Ved en afgørelse skal skyldneren overlades det nødvendige til eget og familiens underhold (§ 10, stk. 3).
Almindelig og tværgående lønindeholdelse
Vejledningen skelner mellem almindelig lønindeholdelse (kun fordringer i inddrivelsessystemet PSRM) og tværgående lønindeholdelse efter § 10, stk. 6 (fordringer i både DMI og PSRM). Myndigheden kan skifte mellem de to former (§ 10, stk. 7).
Kilde og forbehold
Fremstillingen bygger på Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit G.A.3.1.2.1.1, G.A.3.1.2.3 og G.A.3.1.2.5 på info.skat.dk. Lovteksten på retsinformation.dk kunne ikke tilgås ved denne verificering, og satser og grænser (fx lavindkomstgrænsen) er ikke gengivet. Tjek altid den aktuelle vejledning. Dette er ikke rådgivning.