Hvad er lineær afskrivning?
Lineær afskrivning er den skattemæssige metode, der som udgangspunkt gælder for erhvervsmæssigt benyttede bygninger (afskrivningslovens § 14) og installationer (§ 15, stk. 1-2). Blandet benyttede installationer efter § 15, stk. 3 afskrives også efter den lineære metode.
I modsætning til saldoafskrivning beregnes afskrivningen hvert år af den oprindelige, kontantomregnede anskaffelsessum — ikke af en faldende restsaldo (jf. afskrivningslovens § 45). Det giver et fast, ens afskrivningsbeløb hvert år, så længe samme sats anvendes.
Satserne (AL § 17)
- Bygninger/installationer anskaffet før 1. januar 2023: op til 4% årligt.
- Bygninger/installationer anskaffet 1. januar 2023 eller senere: op til 3% årligt.
- Højere satser gælder for aktiver med kort levetid (bygninger der nedslides på 25-33 år).
Afskrivningen er ubunden — man kan vælge en hvilken som helst sats mellem 0% og maksimumsatsen fra år til år, det er ikke et krav at bruge det fulde loft.
Hvorfor det er anderledes end saldoafskrivning
Fordi grundlaget (anskaffelsessummen) er fast år for år, bliver det afskrevne beløb identisk hvert år — en "lige linje" ned mod 0, i modsætning til saldometodens aftagende beløb. Det gør lineær afskrivning mere forudsigelig, men det er loven — ikke et frit valg mellem metoderne — der afgør, hvilken metode et givent aktiv skal afskrives efter.