Hvad er gældseftergivelse?
Gældseftergivelse betyder, at en kreditor helt eller delvist opgiver sit krav mod en skyldner. Skattemæssigt afhænger behandlingen af, hvordan eftergivelsen sker (Den juridiske vejledning C.A.6.1.5):
- Samlet ordning: Gevinst som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion, en aftale mellem debitor og dennes kreditorer om en samlet ordning (frivillig akkord) eller gældssanering behandles efter kursgevinstlovens § 24. Konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med gældsnedsættelse.
- Singulær eftergivelse: Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld behandles som udgangspunkt efter kursgevinstlovens § 21.
Hvornår er skyldneren skattepligtig? (§ 21)
Det afgørende for en singulær gældseftergivelse er, om gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet (afgørelse fra Skatteankenævnet gengivet på info.skat.dk, oid 1947517):
- Nedskrives gælden ikke til under fordringens værdi – fordi skyldneren ikke kunne betale eller var insolvent – sker der ikke beskatning.
- Nedskrives gælden til under fordringens værdi, beskattes skyldneren af den opnåede fordel.
Betalingsevnen vurderes konkret. Er skyldneren et kommanditselskab, er det ifølge afgørelsen den enkelte kommanditists betalingsevne, der er afgørende.
Gave og gaveafgift
Hvis eftergivelsen har karakter af en gave, ansættes gavens værdi til gældens værdi (C.A.6.1.5). Er skyldneren ikke i stand til at betale hele gælden, foreligger der ikke nogen gave; havde skyldneren midler, der kunne realiseres, kan der foreligge en delvis gave. Se også gaveafgift for satser.
Kilde og forbehold
Fremstillingen bygger på Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C.A.6.1.5 og en gengivet afgørelse fra Skatteankenævnet på info.skat.dk. Lovteksten på retsinformation.dk kunne ikke tilgås ved denne verificering. Perioden for beskatning (eftergivelsesåret) og særregler er ikke gennemgået fuldt. Dette er ikke rådgivning.